Karriere og udvikling

Hos RTC er du ikke bare en medarbejder – du er en essentiel del af helheden. Det er din indsats, dine idéer og din energi, der er med til at drive vores virksomhed fremad og forme vores fælles fremtid. Vi tror på intern udvikling, uanset om du starter i kundeservice, på lageret eller i en administrativ rolle. Derfor tilbyder vi en række muligheder, der støtter både faglig og personlig udvikling. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige udviklingsmuligheder, vi tilbyder hos RTC.

Udviklingsmuligheder

Vi opfordrer løbende vores mellemledere til at deltage i lederkurser for at udvide deres kompetencer. På lageret tilbyder vi relevant uddannelse som truckcertifikat og kørekort til varevogn.

Ved vores årlige medarbejderudviklingssamtaler spørger vi altid ind til medarbejdernes interesse for efteruddannelse, f.eks. kurser.

I kundeserviceafdelingen har medarbejderne mulighed for at køre med chaufførerne, deltage i el-kurser eller prøve kræfter med arbejdet i en af vores driftsafdelinger.

„Gennem min tid hos RTC har jeg arbejdet som driftsleder, indtil jeg for nylig blev forfremmet til afdelingsleder for en nyoprettet møbelafdeling. Mit ansvar er at sikre, at alt forløber gnidningsfrit fra start til slut. Det inkluderer at identificere fejl og mangler, kommunikere med chaufførerne og meget mere. Alt foregår i tæt samarbejde med alle vores afdelinger – især vores anden møbelafdeling, da vi er tæt forbundet og i løbende kontakt med vores kunder.”

Elevforløb hos RTC

Vi har en stærk ambition om at videreudvikle nysgerrige og engagerede medarbejdere. Derfor er vi åbne for at tilbyde elev- og traineeprogrammer, når der er gensidig interesse.

Vi giver vores traineer en værdifuld og varieret oplevelse, hvor de får mulighed for at kombinere teori og praksis i en dynamisk branche. Som trainee hos RTC får du indsigt i hele processen – fra modtagelse af varer til den endelige levering til slutbrugeren.

Mange af vores traineer oplever også gode muligheder for fastansættelse efter endt uddannelse.

Vores elevers oplevelser

„Til dagligt arbejder jeg i virksomhedens driftsafdeling, hvor mine primære opgaver inkluderer kommunikation med chauffører og vognmænd samt håndtering af ad hoc- og specialopgaver. Jeg blev ansat i 2021 som deltidsmedarbejder på lageret og har siden haft mulighed for at arbejde i flere forskellige afdelinger. Det stærke kammeratskab blandt kolleger og variationen i opgaverne har givet mig mulighed for at udvikle mig både fagligt og personligt.”

Benjamin
Speditør-elev

„Jeg startede som deltidsansat i kundeservice, hvilket hurtigt blev til en fuldtidsstilling. Efter to sabbatår var jeg klar til at påbegynde min videregående uddannelse. Jeg fik tilbudt en trainee-stilling med speciale i spedition og shipping. Jeg har arbejdet i forskellige afdelinger, hvilket har givet mig en solid forståelse af virksomheden. Vi har et fantastisk kollegialt fællesskab, som gør det endnu sjovere at komme på arbejde.”

Simon
Speditør-elev

„Da jeg startede i kundeservice, følte jeg med det samme, at mine tanker og idéer blev hørt. Kort tid efter blev jeg tilbudt en trainee-stilling. Det bedste er, at ingen dage er ens, og man får ansvar – også som trainee.”

Sabrina
HR- og lønelev