Optagelse af telefonsamtaler

Indgående opkald vil blive optaget og gemt til dokumentationsformål, afklaring af aftaler, kvalitetssikring eller samtaler med RTC Transport A/S kundeservice (herefter “RTC”, “vi” og “os”).

Formål og lovgrundlag for optagelse og lagring af telefonsamtaler

Telefonsamtaler optages og gemmes til kvalitetssikring og for at dokumentere indholdet af vores telefonkommunikation med dig, og anvendes til de formål, der er angivet nedenfor:

Vi optager og gemmer telefonsamtaler for at dokumentere, hvad der blev sagt, sket og aftalt under samtalen, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra f i EU’s databeskyttelsesforordning (GDPR).

Typer af personoplysninger

Vi behandler følgende personoplysninger:

  • Navn
  • Ordrenummer
  • Din stemme

I visse tilfælde behandler vi også:

  • Din adresse
  • Helbredsoplysninger

Brug af individuelle optagelser i specifikke sager

Vi kan lytte til optagelser for at undersøge konkrete sager, såsom at afklare tvivl om aftaler, klager fra dig, sikkerhedshændelser, herunder tilfælde med trusler mod dig eller RTC-medarbejdere, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra f og artikel 6, stk. 4 i GDPR samt databeskyttelseslovens § 5, stk. 2.

Information om optagelse

Når du ringer til RTC, vil du blive informeret om, at samtalen optages. Hvis du ikke ønsker, at samtalen optages, skal du kontakte os på en anden måde, f.eks. ved at sende en e-mail til vores kundeservice på [email protected].

Opbevaring og sletning af dine personoplysninger

Vi opbevarer optagede telefonsamtaler i 1 måned, i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, litra f i GDPR. Herefter bliver optagelserne som udgangspunkt automatisk slettet løbende, jf. artikel 5, stk. 1, litra e i GDPR.

Hvis en optagelse indgår i en konkret klage- eller kravsag, vil samtalen først blive slettet, når sagen eller sagerne er endeligt afsluttet i overensstemmelse med reglerne om forældelse, jf. artikel 6, stk. 1, litra f i GDPR.

Hvis optagelsen vedrører flere forskellige formål, vil den blive opbevaret i henhold til den længste opbevaringsperiode.

Indsigtsret

Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine personoplysninger i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler efter artikel 21 i GDPR. Det gælder blandt andet, når vi har optaget samtalen baseret på vores legitime interesser, jf. artikel 6, stk. 1, litra f i GDPR.

Yderligere information og dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse eller sletning af personoplysninger og/eller begrænsning af behandling. Læs mere om databeskyttelse, videregivelse af oplysninger og dine rettigheder i vores privatpolitik.